søndag den 21. oktober 2012

3 UGER FOR TIDLIGT

Så kom vores lille baby til verden.
3 uger for tidligt så han er en lille fis på 2270 gram og 49 cm.

Inden han kom til verden havde jeg syet disse vimpler der nu hænger og hygger ved puslebordet.
Og i går fik jeg i en ledig stund syet et hurtigt betræk til puslepuden.


Syntes det er blevet en fin og hyggelig pusleplads.

Og her er den lille mand som endnu intet navn har:-))

tirsdag den 16. oktober 2012

KJOLE MED UGLE OG DETALJER

Kunne ikke stå for dette stykke stof med ugler.
Og jeg har brugt det til en kjole til Silkemarie.


Mønsteret er beregnet til, at den skal syes i strækstof.
Så det krævede lidt tilpasning ved ærmerne og halshullet, men det lykkes meget godt.

Jeg har syet pink velourbånd rundt ved brystet.
Den grønglaserede knap dækker sammensygningen af båndet og jeg har syet den i med pink tråd.


FORSAT GOD AFTEN;)

mandag den 15. oktober 2012

BLOMSTERGRÆSKAR

Efterårsferien er startet.
Pigerne og jeg har lavet græskar hoveder med fine blomsterhatte.

Der arbejdes hårdt....

En stolt græskarmager...




Nu venter vi bare på at mørket falder på, så der kan komme lys i de færdige græskarhovederne.

fredag den 12. oktober 2012

INGEN SMALLE STEDER

Har syet disse fine bukser til vores snart kommende baby.
Mønsteret er fra Stof og Stil.

Der er ingen syning for og bag og ingen elastik i tajlen.
Så håber og tænker, at de bliver behagelige og have på for den lille mand. 
Men det må tiden jo vise:)

Har syet et par i grønne og et par i turkis.
(Farven snyder lidt på billedet med den turkis).






 

søndag den 7. oktober 2012

HARLEQUIN

Jeg har i dag fået syet et sæt sengetøj mere til vores kommende baby.
Det harlequin ternet stof er købt i Stof2000.
På dette sæt har jeg syet brunt tittebånd på.


TAK FORDI DU KIGGEDE FORBI!!

lørdag den 6. oktober 2012

TIDEN SIG NÆRMER...

... Til vores lille baby melder sin ankomst, sådan ca. 5 uger.
Har dog lige et par små ting jeg mangler, at få klar.

Men tjek... Fik syet dette sæt sengetøj, med brune elefanter og grøn tittekant.

Jeg har dog altid problemer med tittekanten, syntes det er svært at få hjørnerne gode og syntes stoffet ofte skrider for mig når jeg skal sy tittebåndet på.

Så gode tips modtages med kys hånd:)



Og har også fået taget en masse skønne billeder af maven og mine 2 store piger som venter spændt på deres lillebror:)

torsdag den 4. oktober 2012

SIMPEL PEACE

Jeg har syet denne kjole til Silkemarie.
Mønsteret er fra stof og stil og meget enkelt og nemt at sy.

Den er syet i mørk lyserød velour og jeg har sat et stort peace tegn på brystet.
Mærket er syet på da min erfaring er, at det ikke holder når det stryges på.