onsdag den 31. august 2011

FILT

Så har jeg haft gang i filtenålen... Det blev til en sød lille turkis elefant til, at hænge over sansegyngen.

torsdag den 25. august 2011

BETON

Skønne paddehatte i mit smukke dhaliabed.


BETON

Her et par fliser med bladtryk.... Syntes de pynter fint i haven.



søndag den 21. august 2011

HJEMMELAVET GODTER TIL FUGLENE

Jeg har i dag lavet godter til havens fugle. Meget nemt og billigt.
Du skal bruge 1 pk billig margarine + 1 pk billig havregryn. Hvis du ikke behøver, at bekymre dig om krisen eller hvis du vil have økologiske fugle i haven, kan alle mærker inden for margarine og såvel havregryn selvfølgelig anvendes;-)).
Du smelter margarinen i en gryde og vender havregrynen i, og der røres rundt indtil alle havregrynene er fugtige af fedtstoffet. Køler af og er klar til servering:-)

Fuglene elsker det. Du kan gemme det i en lufttæt beholder

Iøvrigt er fodrehuset hjemmelavet. Jeg var for et par år siden på kursus i pileflet hvor jeg blandt andet lavede dette og får da i skrivende stund lyst til sådan et kursus igen:-).

BETON

Rarbarberfad
Kan bruges som fuglebad eller med vand og et par blomsterhoveder i som hygger og pynter i haven.

fredag den 19. august 2011

OPBEVARINGSLOMMER

Da jeg først gik igang med at sy disse lommer kunne jeg slet ikke stoppe igen...
Så det blev til mange forskellige, store og små...

Til sengen...

Og til dukkesengen...
Til tegnebordet...

Og til legekøkkenet og det blev også til en i pigernes legehus men legehuset tror jeg bliver et nyt indlæg en anden dag:-)...


SÆTTEKASSER

Jeg husker tydligt da jeg havde en sættekasse hængende på væggen som barn. Selvom min mor har gemt mange af vores ting fra barndommen var sættekassen ikke at finde i gemmerne på loftet. Så jeg måtte ud og købe 2 nye, fik dem malet og så igang med scrap papiret.

Det var et nåde større projekt end jeg havde regnet med. Det tog lang tid, at skære papir til. Men da de stod færdige var pigerne klar til, at sætte diverse nips og smøfler på plads i de mange små rum:-)

STORESØSTER PROJEKT

Da Beathe skulle være storesøster fik hun blandt andet til opgave, at lave kunst til væggene på Silkemaries værelse. Det blev til disse flotte billeder

onsdag den 17. august 2011

PLADS TIL DE SMÅ

Tegnebord og stol


Fint lille tegnebord med retroblomst og stol også med retrotapet. Bord og stol er efterfølgende lakeret. 

BETON

Hygge og spil i haven...



Jeg har lavet et lille kryds og bolle spil i beton. Jeg ville gerne have haft lidt "krummelure" på brikkerne men kunne ikke finde en form der kunne bruges. Så nu mangler vi bare lidt sensommervejr så der kan hygges og spilles i haven.

tirsdag den 16. august 2011

FLAGRANKER

Jeg har her syet flagranker som vi pynter op med til fødselsdage og andre festlige lejligheder.
Jeg har syet dem i forskellige røde mønstre hvilket jeg syntes gør dem fine og unikke.



PIGERNES KØKKENHAVE

Pigerne har hver deres lille have, hvor de sår hvad de lyster.
Fugleskræmslet Arne vogter over haverne.

Jeg har samlet sten ved stranden og malet dem. Det ser hyggeligt ud og så kan vi huske hvad der er sået indtil det kommer op.


  
 

mandag den 15. august 2011

BETON



Jeg er lige begyndt at lave beton. Det er et noget anderledes projekt end at sy, som ellers er det jeg har gjort mest. Så det kræver lige lidt øvelse, men her en fisk og en søhest der pynter i haven.