På ønskesedlen fra min søde niece var blandt andet ønsket om en prinsessekappe.
Jeg tænkte at, jeg snildt kunne sy sådan en kappe.
Og når jeg nu skulle igang, måtte jeg hellere også sy en til min egen prinsesse Silkemarie.
Men men men det var ikke så nemt som jeg troede:-/
Jeg købte pink velour og hvidt bomuld som foer samt guld tittebånd og pinke roser til pynt.
Men at sy velour som er strækstof sammen med bomuldstof som ikke giver sig, er langt fra det nemmeste jeg har prøvet.
Så når jeg nåede vejs ende med at sy sammen havde jeg 20 cm for meget af velour stykket og lige så meget manglede af bomulds stoffet for at det skulle passe sammen.
Ja prinsessens mor var ved, at få flere grå hår end hun har i forvejen.
Men kapperne blev færdig og de to prinsesser blev juleaften meget glade for deres kapper. Så det var besværet værd.