onsdag den 27. marts 2013

INGRID OG LILLEBROR KONTRA IPAD

Se lige her hvor heldig jeg har været.

Jeg har fået denne fine gamle Lillebror dukke foræret.
Jeg kan dog ikke selv huske Kikkassen med Ingrid og Lillebror som blev sendt fra 1966-1976.
Men syntes den er så fin og her i huset blev vi hurtig enig om, at den skal tilhøre vores egen lillebror Loui.

Lillebror (altså dukken) sidder nu fint i vinduskarmen og pynter.

Ja gad vide om Loui nogensinde kommer til, at lege med Lillebror dukken eller om han hellere vil sidde med en Ipad i hånden.
I dag da Loui (5½ måned) sad på skødet af min veninde, sad han i hvertfald og spillede xylofon på Ipaden.

Og selvom min holdning er, at vi er nød til at følge med udviklingen vil jeg gøre mit til, at ipaden engang imellem bliver byttet ud med godt gammeldags legetøj.

Men når Loui bliver lidt større kunne jeg jo bruge Ipaden til, at gå på youtube og vise ham gamle klip fra Kikkassen med Ingrid og Lillebror. Så kunne det jo være at Lillebror dukken pludselig blev sjov og interesant at lege med.


Tak fordi du kiggede forbi.
    

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg læser med glæde din kommentar:-)