onsdag den 29. maj 2013

BØLLEHAT

Jeg ville sy en bøllehat til Loui. Men jeg syntes ikke rigtig jeg kunne finde et mønster, så jeg kastede mig ud i, at lave et selv.

Jeg har målt hans hovedomfang 47cm.
Så har jeg sagt 3,14 : 44 = 14 cm
Har så lavet en halvcirkel (toppen af hatten) hvor diameteren er 14 cm.

Midterstykket er udregnet på følgende måde.
Diameter + sømrum x 3,14
Altså 14 + 2 x 3,14 = 50,24 cm

Skyggen er lavet som en halvmåne hvor den inderste diameter er 14 cm + sømrum og bredden på skyggen har jeg lavet til 6 cm.

Sjovt nok har jeg netop hjulpet Beathe med matematik lektier og det var netop formler for cirklens omkreds, areal mm hun skulle lave. Og det var jo lige det jeg skulle bruge her for, at lave mønsteret.
(Beathe syntes dog det var knap så sjovt, hun hader nemlig matematik.)

Vil dog sige at jeg måtte rette lidt til undervejs da mine udregninger ikke helt passede. 
Om det så er de gamle matematiske formler der er fejl i eller om det er mine matematiske evner der ikke helt rækker. Tja det er nok det sidste.

Men fin syntes jeg den blev.
Så kom sol kom sommer Loui er klar. 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg læser med glæde din kommentar:-)